IMG 1671

Sund med mandler her i julen

Julemaden som vi kender er proppet med kalorier og mange mennesker frygter da også store vægtøgninger her i juletiden. Men en enkelt fødevarer kan være et godt valg for at mindske risikoen for at tage på i juletiden, og samtidig blive sundere.

Mandler er, trods deres høje fedtindhold, spækket med mange gode næringsstoffer  som enkeltumættede fedt, vitaminer, mineraler, fibre og proteiner. De kan være med til at forebygge en række livsstilsrelaterede sygdomme, samt være gode at vælge ved lækkersult, hvis man skal tabe sig.

Et moderat dagligt indtag kan, udover at være med til at forebygge en række sygdomme som diabetes, hjerte/kar sygdomme, åreforkalkning mm. også være med til at undgå vægtøgning eller måske ligefrem give et vægttab. Hvis du f.eks. spiser 30 gram mandler dagligt, som enten et eftermiddagsmåltid eller som natmas, vil du få dækket en stor del af det anbefalede daglige indtag af b6 vitamin og e- vitamin, give dig 3 gram fibre 0g 6 gram protein pr. døgn og en del kalcium.

Endelig indeholder mandler også bioflavanoler, der anses som en gruppe af gode antioxidanter, og menes at være med til at forebygge kræft sygdomme. Da de også virker  mættende kan det være en god ide at vælge mandler, eller mandelprodukter som marcipan, ved lækkersult. Flere undersøgelser der har kigget på indtag mellem 30-80 gram dagligt har vist at disse ikke er et problem i forhold til vægttab. Da de samtidig gør dig sundere, er det jo bare spis løs og nyd juletiden.

Bliver du lige pludselig lækkersulten, så oplever mange at 3-5 mandler som snack kan tage denne lækkersult. Så hav mandler med i bilen, hvis du kører meget, hav en skål med mandler på dit skrivebord, hvis du har kontorarbejde, eller hav en skål mandler på sofabordet i hjemmet. De er gode sunde snack.