Christmas 2926962 1920

Juletiden

Det er juletid og alle julefrokosterne banker på døren. Tiden er for mange nu kommet til at spise igennem, som om vi skal igennem en længere hungersnød i den næste tid. Sildene, laksen, rejerne og snapsen, pinlige episoder er giver moralske tømmermænd i længere tid, and, julekål og ris a’la manda som skylles ned med julebryg og rødvin.

Kalorierne i maden og alkoholen tja… den tænker vi først på efter nytår. For nogle i mange måneder efter nytår. Julefrokoster er et skandinavisk fænomen, men hvor stammer de fra. De første julefrokoster blev holdt på private og offentlige arbejdspladser under besættelsen fra 1940-1945. Efter krigen blev arbejdspladsfesten så en tradition med fællesspisning og dans, hvor hierarki og den sociale status blev ophævet for en stund.

I dag er julefrokosten blevet en fast tradition, ikke kun for arbejdspladser men også private og skoler holder dem. En tid hvor det er blevet legalt at dumme sig – i hvert fald indtil de moralske tømmermænd skal stå skoleret for ens kolleger eller omgangskreds. Samtidig er det perioden med alt for mange kalorier og for lidt motion. Det er blevet koldt udenfor, så aftener tilbringes indenfor i varmen frem for udenfor på den daglige løbetur. Begge dele noget som kan betyde restriktive mad- og bevægelsesvaner i tiden efter. Jeg har mødt mange mennesker, for hvem det ikke er unormalt at tage 5-6 kg på i julen og 5-6 kg på i sommerferien, de resterende 10 måneder foregår med sure trælse slankekure. Og så kan jeg kun undre mig, er de 2 måneder på året virkelig 10 måneders sur kamp med vægten?… tja